LEDIGE STILLINGER

LEDIGE STILLINGER - Rengøring og servering – timelønnet

Vil du være en del af vores serviceenhed på Sandbjerg Gods?

Rengøring
Vi leder lige nu efter to morgenfriske, servicemindede og grundige afløsere til vores hold af timelønnede i rengøring. Arbejdet vil primært være i dagtimerne, fordelt over alle ugens dage og i enkelte tilfælde om aftenen.

Arbejdet består af:

  • Rengøring på gæsteværelser, når der er skiftedag
  • Rengøring i godsets øvrige lokaler i forbindelse med den daglige drift
  • Hjælpe køkkenet med fx at hente og bringe forplejning til mødelokaler
  • Hjælpe køkkenet med opvask
  • Andre opgaver, der opstår ad hoc i den daglige drift

Servering
Vi leder også efter to servicemindede, selvstændige og ansvarsbevidste timelønnede til vores servering. Timerne vil primært være fordelt over hverdagsaftener, dag- og aftentimer i weekenden.

Arbejdet består af:

  • Tjenerarbejde både til festmiddag og almindelig buffetmiddag.
  • Rengøring i godsets øvrige lokaler i forbindelse med den daglige drift
  • Hjælpe køkkenet med fx at hente og bringe forplejning til mødelokaler
  • Hjælpe køkkenet med opvask
  • Andre opgaver der opstår ad hoc i den daglige drift

Vi søger kollegaer i rengøring og service, der:

  • Kan starte med at tage timer fra start marts
  • Er okay med fysisk arbejde
  • Er glade, smilende og servicemindede
  • Er okay med svingende mænger i timer (Da vi i perioder har lidt at lave og nogle meget)

Vi tilbyder:

  • Et sjovt og fleksibelt job, med gode kollegaer og mulighed for at tage ansvar over egne opgaver
  • Smukke historiske omgivelser i fantastisk natur
  • Aften- og weekendtillæg

Ved interesse send gerne en mail til: reception@sandbjerg.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Sandbjerg Gods
Sandbjerg Gods er et møde- og konferencecenter, der er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond. Stedet ligger i naturskønne omgivelser lige ud til Alssund. Gæsterne kommer både fra Aarhus Universitet, men vi har også en lang række lokale, nationale og internationale gæster. Dertil danner vi rammerne for private fester og selskaber med overnatning. 
Vi har i perioden september 2021 til marts 2023 bygget om og istandsat vores værelser. Stedet rummer alt fra gamle palæbygninger, bindingsværkshuse og nye moderne værelser, små mødelokaler og store auditorier. Vi har 75 værelser med plads til 109 overnattende. I "Magasinet", som er vores spisested, kan der være 100+ spisende gæster. Vi har årligt over 8.000 gæster fra hele verden, både overnattende kursister og endagsmøder og med stadigt stigende interesse.