Ny forskningsfestival – Sandbjergmødet

Sandbjergmødet bliver afholdt lørdag d. 17. august 2024, kl. 10-17 på Sandbjerg Gods.

Sandbjergmødet er en forskningsfestival, der præsenterer dig for den nyeste og mest spændende forskning inden for en palette af videnskabelige retninger. Hør om fremtidens bæredygtige batterier, om kultiveret kød, den grønne revolution, natursyn og klima- og biodiversitetskrise eller klimakrisen – danskerne fælles projekt?

Prisen for en billet og deltagelse i hele dagen er 95 kr. Med for prisen får du også kaffe og kage og mulighed for at tilmelde børn op til og med 14 år gratis. 

Ved tilmelding deltager du samtidig i konkurrencen om 2 x ophold for to personer med forplejning og overnatning på Sandbjerg Gods til en værdi af cirka 1.500 kr. per person. Vinderne annonceres den 17. august 2024 under Sandbjergmødet til de tilmeldte deltagere.

Blandt de tilmeldte deltagere trækkes også lod om ti præmier, der indeholder en flaske Sandbjerg Gin samt bøgerne: Rasmus Ejrnæs: "Natur", Yoko Luise Dupont: "Bier" og Kjeld Hermansen: "Kaffe". 

Tilmelding foregår her.

 

 

Tre festivalspor: Oplev – Opdag – Udforsk 

Festivalen er delt op i tre spor, der henholdsvis består af et vidensspor med det seneste inden for forskning, et underholdningsspor med musik og talks og et opdagelsesspor, hvor du kan komme rundt på Sandbjerg Gods og høre om stedets historie.

Sandbjergmødets program:

  • 10:00: Velkomst. Mad- og drikkeboder åbner. Velkomst ved Sandbjerg Gods. Konferencier Sebastian Dorset. Borgmester Erik Lauritzen deltager i åbningen med et indlæg om Sønderborg Kommunes arbejde med bæredygtighed. (Parkscenen - Scene 1)
  • 10:15: Foredrag: Fremtidens bæredygtige batterier ved postdoc Morten Johansen, Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. (Staldauditoriet) Læs mere her…
  • 10:15: Den sønderjyske hustrio feat. Janne og Mads (Parkscenen - Scene 1). Kapelmester: Steffan Grarup Jensen
  • 10:15: Historisk vandring v. historiker Carsten Porskrog Rasmussen (fra gårdsplads v. Palæet)
  • 11:00: Kemishow ved Aarhus Universitet (Parkscenen - Scene 2)
  • 11:00: Foredrag: Kan kultiveret kød være en del af løsningen? ved professor, ph.d. Jette Feveile Young, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet (Staldauditoriet). Læs mere her…
  • 12:00: Foredrag: Den grønne revolution ved professor, ph.d. Jens Ejbye Schmidt, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet. (Staldauditoriet) Læs mere her…
  • 12:00: Tag en tænkepause. Rasmus Ejrnæs med "Natur", Yoko Luise Dupont med "Bier" og Kjeld Hermansen med "Kaffe" (Brænderiet)
  • 12:00: Den sønderjyske hustrio feat. Janne og Mads (Parkscenen - Scene 1). Kapelmester: Steffan Grarup Jensen
  • 12:00: Historisk vandring v. historiker Carsten Porskrog Rasmussen (fra gårdsplads v. Palæet)
  • 13:00: Ginsmagning ved Sønderborg Destillery (Brænderiet)
  • 13:00: Foredrag: Natursyn og klima- og biodiversitetskrise ved forfatter, cand.mag. og mag.art. Jens André P. Herbener (Staldauditoriet). Læs mere her…
  • 14:00: Foredrag: Planetære grænser for byggeri ved professor Steffen Petersen, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet (Staldauditoriet). Læs mere her…
  • 14:00: Den sønderjyske hustrio feat. Janne og Mads (Parkscenen - Scene 1). Kapelmester: Steffan Grarup Jensen.
  • 14:00: Historisk vandring v. historiker Carsten Porskrog Rasmussen (fra gårdsplads v. Palæet)
  • 14:30: Krokodilledissekering ved professor Tobias Wang, Institut for Zoofysiologi, Aarhus Universitet (i parken ved soluret)
  • 15:00: Ginsmagning ved Sønderborg Destillery (Brænderiet)
  • 15:00: Foredrag: Klimakrisen - danskernes fælles projekt? ved etnolog, lektor, dr.phil. Niels Jul Nielsen, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet (Staldauditoriet). Læs mere her…
  • 15:30: Den sønderjyske hustrio feat. Janne og Mads (Parkscenen - Scene 1). Kapelmester: Steffan Grarup Jensen.
  • I parken kan du hele dagen møde Beka Auto, der kommer med eksempler på arbejde med bæredygtighed.
  • I parken kan du også møde Project Zero på deres drop-ind stand: Hvem er klimahelten i jeres familie? Tag testen på fem minutter - og find samtidig jeres genvej til et grønnere liv.
  • Endelig kan I til Sandbjergmødet også møde LOF Syd. 

    Læs mere hos Beka Auto og Project Zero samt LOF Syd. Samt ikke mindst hos Sandbjergmødets eventpartner på Sandbjergmødet: Sønderborg Folkeuniversitet
     
  • Tilmelding foregår her.

Adgangsforhold og parkering til Sandbjergmødet

Du kan køre næsten hele vejen til Sandbjergmødet, hvor vi har gratis parkering. Sandbjerg Gods ligger syv kilometer fra Sønderborg. Vi gør opmærksom på, at det via tilmeldingen er muligt at tilmelde sig shuttle-bus fra og til Sønderborg og ditto fra og til Aarhus Universitet.

Er du i bil, kan du komme til Sandbjerg fra krydset Nydamvej/Sandbjergvej. Vi gør opmærksom på at Sandbjergvej også er redningsvej og at der parkering forbudt langs med Sandbjergvej.

Ved Sandbjerg Gods vil personale være behjælpelig med p-pladsanvisning.

Busser og lastbiler skal køre ind ad Nydamvej, da dæmningen ved Sandbjerg ikke kan klare mere end fire tons. 

Kommer du fra motorvejen, kører du af ved frakørsel 12 mod Vester Sottrup. I rundkørslen tag første afkørsel. Kør ind på Nybølvej, ca. 0,7 km. Fortsæt ad Stationsgade og Basaavej, ca. 1,5 km. I rundkørsel tag anden afkørsel og drej umiddelbart derefter ind på Nydamvej. Fortsæt ca. 3 km. Drej til højre ind på Sandbjergvej. Kør ca. 1,2 km.